Erindringsbio

ErindringsBio er et filmtilbud til mennesker med let til moderat demens sammen med deres pårørende, plejepersonale eller frivillige.

Filmene i ErindringsBio er fundet i Det Danske Filminstituts filmarkiv og nøje udvalgt med det formål at skabe gode filmoplevelser og fremkalde minder hos mennesker med demens. Filmene er historiske dokumentarfilm fra omkring 1960’erne-1970’erne.

Ved denne forestilling er der en medarbejder fra Kulturium samt et par tilknyttede frivillige til stede som værter. Der vises to korte film med en samlet varighed på en halv time. Efter visningen spiser vi et stykke smørrebrød og uddeler en folder med billeder fra filmen, der danner udgangspunkt for en efterfølgende snak om det levede liv.

Kommende Erindringsbio-arrangementer

Til Erindringsbio i Kulturium Biograf serveres popcorn og saftevand til filmene og bagefter 2 stykker smørrebrød i caféen.

Pris: 75 kr., eksklusiv øvrige drikkevarer til frokosten, der kan tilkøbes i caféen. 

Næste dato for Erindringsbio er lørdag den 9. maj kl. 11. Billetter kan købes i billetsalget eller via linket her.

 

ErindringsBio: ’Dejlige Danmark’_poster
ErindringsBio: ’Dejlige Danmark’
ErindringsBio er et filmtilbud til mennesker med let til moderat demens sammen med pårørende, plejepersonale og frivillige. Ved denne forestilling vises dokumentarfilmen ’Dejlige Danmark’. ‘Dejlige Danmark’ er en stemningsfuld turistfilm, hvor den unge amerikaner Jack rejser gennem Danmark med studinen Kirsten. Gennem deres fælles oplevelser ser vi de mest populære turistattraktioner i København, tager en tur rundt til nogle af Danmarks smukkeste steder og...
Billetter